Viden om stress
Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom men derimod en belastningstilstand, som kan give både fysiske og psykiske symptomer. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har til rådighed. Det kan både være krav fra arbejdslivet og/eller privatlivet, ligesom det også kan være fysiske- såvel følelsesmæssige krav og forventninger både fra os selv eller omgivelserne. Det er forskelligt for person til person, hvilke situationer der opleves som belastende.
Stress kroppens helt naturlige og biologiske reaktion på situationer, der opfattes som udfordrende eller truende. I disse situationer frigives hormonerne adrenalin og kortisol i høje mængder for at sætte vedkommende i stand til at ”bekæmpe” den situation der føles truende. Det kaldes med andre ord, at "kamp-eller-flugt" responsen aktiveres og instinktivt sætter kroppen i stand til at bekæmpe den trussel, vedkommende står overfor.
Når vi er i denne tilstand, aktiveres fysiske reaktioner som fx hjertebanken, anspændthed, skærpet fokus, tunnelsyn, man begynder at svede, m.v. Det skyldes en helt naturlig biologisk proces, hvor der på meget kort tid, indenfor få sekunder, udskilles høje mængder af adrenalin og kortisol i kroppen for at sætte vedkommende i stand til enten at ”kæmpe” eller ”flygte” fra den truende og udfordrende situation.
Den sunde og den usunde stress
Der findes to former for stress. Den kortvarige og forbigående stress, som også betegnes ”den sunde stress” eller den ”usunde stress”, som er udtryk for længerevarende belastningstilstand.
Et eksempel på kortvarig stress kan være en person, der skal holde foredrag foran en stor forsamling. Op til foredraget og måske også under, oplever personen hjertebanken, føler sig anspændt og har svedige håndflader som reaktion på den situation vedkommende befinder sig i. Når truende situation er over fordi foredraget er vel overstået, finder kroppen naturligt tilbage den hormonelle balance og symptomerne forsvinder igen.
”Den usunde stress” opstår derimod, når belastning står på over længere tid og kroppen ikke får mulighed for at restituere optimalt. Det vil medføre, at adrenalin og kortisolniveauet i kroppen konstant er forhøjet og personen mere eller mindre hele tiden vil være i ”kamp-eller-flugt”. Det kan både skyldes travlhed såsom mange opgaver på arbejde eller høje krav fra sin ledelse, men i ligeså høj grad også følelsesmæssige belastninger såsom manglende grænsesætning, bekymringer, dårlig samvittighed, livskriser, m.v.
Befinder man sig i det usunde stress for længe, kan det ifølge Sundhedsstyrelsen medføre risiko for udvikling af alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression.
Hvor udbredt er stress?
Antallet af voksne der scorer højt på stress-skalaen, er stigende. I 2021 havde 34% af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 25% af mændene. Dette tal var i 2023 steget til hhv. 27% af mændene og 36% af kvinderne Samtidig er stress mere udbredt blandt unge i forhold til den ældre del af befolkningen[1].
Desuden svarer knap hver femte lønmodtager i en undersøgelse fra Arbejdstilsynet i 2023, at de inden for de sidste 14 dage har følt sig stressede en stor del af tiden.[2]
Hvad sker der fysisk i kroppen forbindelse med stress?
Når du oplever stress, frigiver din hjerne signalstofferne kortisol og adrenalin i blodet. Disse signalstoffer sender beskeder til forskellige dele af kroppen for at forberede den på at håndtere den stressende situation.
Du kan bl.a. opleve:
- Øget hjertefrekvens: Dit hjerte begynder at slå hurtigere for at pumpe mere blod rundt i kroppen og forbedre iltoptagelsen til dine muskler.
- Forhøjet blodtryk: Din blodtryk stiger for at sikre, at tilstrækkeligt med blod og ilt når dine muskler og organer.
- Øget vejrtrækning: Du begynder at trække vejret hurtigere og dybere for at øge iltoptagelsen og forsyne kroppen med mere ilt.
- Øget blodsukker: Din lever frigiver glukose (sukker) i blodet for at give ekstra energi til dine muskler og hjernen til at håndtere den stressende situation.
- Nedsat fordøjelse: Dit fordøjelsessystem bremser ned, da blodet omdirigeres til de vigtigste muskler og organer, der er involveret i kamp-eller-flugt responsen.
Hvad sker der rent psykisk under stress?
Stress kan også have en adfærdsmæssig påvirkning som fx:
- Øget angst og uro: Tankerne kan blive overvældet af bekymringer og negative følelser, hvilket kan føre til overdreven bekymring og angst.
- Nedsat koncentration og hukommelse: Tankerne kan blive rodede og vanskelige at fokusere på, hvilket resulterer i nedsat produktivitet og præstation
. - Irritabilitet og humørsvingninger: Man kan blive mere kortluntet og reaktiv over for selv små problemer eller udfordringer.
- Søvnforstyrrelser: Stress kan forstyrre søvnrytmen og føre til søvnløshed eller dårlig søvnkvalitet. Tankemylder og bekymringer kan holde en vågen om natten, hvilket forværrer stressniveauet yderligere.
- Nedsat selvværd og manglende selvtillid: Man kan begynde at tvivle på ens evner og kompetencer, hvilket kan føre til følelsen af utilstrækkelighed eller fiasko.
- Følelsesmæssig nedsmeltning: Man føler sig overvældet af følelser som tristhed, håbløshed eller fortvivlelse.
- Nedsat evne til problemløsning: Stress kan hæmme ens evne til at tænke klart og finde løsninger på problemer. Man kan føle sig handlingslammet eller føle, at man ikke har kontrol over situationen.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn og søge støtte og hjælp, hvis du føler dig overvældet af stress.
Hvad sker der ved ubehandlet stress?
De fysiske reaktioner, kan ved ubehandlet stress, fortsætte over længere tid og endda blive kroniske.
Udover søvnforstyrrelser og et mere sårbart immunsystem kan langvarig eller kronisk stress påvirke eller forværre følgende:
- Hjerte-kar-problemer: Kronisk stress kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og slagtilfælde på grund af det øgede pres på hjerte og blodkar over tid.
- Psykisk sundhed: Langvarig stress er en betydelig risikofaktor for udvikling af psykiske lidelser som bl.a. angst og depression.
- Vægtøgning: Stress kan føre til øget appetit og trang til usunde fødevarer. Det kan resultere i vægtøgning og øget risiko for fedme og relaterede helbredsproblemer.
- Hormonelle ubalancer: Langvarig stress kan påvirke hormonbalancen i kroppen, herunder skjoldbruskkirtelhormoner, kønshormoner og insulin, hvilket kan have en række negative effekter på kroppens funktion.
Hvilke symptomer på stress kan du bl.a. opleve
Stress opleves individuelt og kan være svært at spotte, da symptomerne er mange og ofte kommer snigende. Symptomer[1] som:
- Søvnløshed
- Uro i kroppen
- Træthedsføelse
- Irritation
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Muskelspændinger (ofte i nakke og skuldre)
- Tendens til svedeture selvom du ikke har været fysisk aktiv
… kan være tegn på stress. Men da symptomerne både kan være fysiske og psykiske, kan det være svært at skelne stress fra andre sygdomme. Opsøg derfor altid din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du oplever, skyldes stress.
[1] Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2007 samt bogen Stress er også dit ansvar af Rikke Maj Thauer
Hvad er forskellen mellem stress og udbrændthed?
Udbrændthed (også kendt som "burnout") er en tilstand, der normalt udvikler sig over tid som følge af langvarig og kronisk stress i arbejdsmæssige- eller personlige situationer.
Det er bl.a. karakteriseret ved en kronisk følelse af udmattelse, følelsesmæssig tomhed eller ligegyldighed og nedsat ydeevne, især i forhold til arbejde eller andre forpligtelser samt en følelse af utilstrækkelighed, som kan føre til lavt selvværd og manglende motivation.
Udtrykket udbrændthed bruges af flere fagfolk og stressforskere, men der er ikke nogen bred enighed om, hvorvidt det kan betegnes som en selvstændig sygdom eller om, det skal kobles sammen med depression[1]
[1] Udbrændthed (burnout) - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Udbrændthed adskiller sig stress ved bl.a.:
- Varighed og intensitet: Mens stress normalt er en midlertidig tilstand, der kan være akut eller kronisk, er udbrændthed en mere alvorlig tilstand, der udvikler sig gradvist over tid og kan være mere vedvarende.
- Specifikke symptomer: Udbrændthed har tendens til at være mere specifik med hensyn til dets symptomer, såsom følelsesmæssig udtømning / tomhed, nedsat præstationsevne og følelsesmæssig distancering. Stress, derimod, kan have en bredere vifte af fysiske og psykiske symptomer, som beskrevet tidligere.
- Årsager: Selvom stress kan udløses af en række forskellige faktorer, er udbrændthed typisk forbundet med langvarig eksponering for stressende arbejdsmæssige forhold eller følelsesmæssige belastninger.
- Behandling: Mens stresshåndteringsstrategier ofte kan være effektive til at håndtere og reducere stress, kan behandlingen af udbrændthed kræve mere omfattende såsom ændringer i ændringer i arbejdsmiljøet og/eller i ens livsstil. Det kan også være nødvendigt at søge professionel rådgivning.
Opsøg derfor altid hjælp, hvis du oplever tegn på udbrændthed.
Hvad kan du selv gøre, hvis du oplever tegn på stress?
Det er vigtigt, at du tage symptomer på stress alvorligt. Start derfor med:
- At lave en stresstest, så du kan få svar på, om du er stresset eller ej
- Opsøg egen læge, hvis du er i tvivl om du har stress eller er fysisk syg
- Vær åben over for pårørende og arbejdspladsen. Bed om hjælp – selvom det er svært
- Mindsk dine belastninger i hverdagen - tal evt. med din leder omkring dine opgaver eller måske en sygemelding, hvis det er nødvendigt i en periode. Tal med din partner og familie omkring jeres hverdag og de belastninger, du oplever her.
- Husker på, at du ikke er syg – også selvom du føler dig syg; du er ”bare” belastet. Det er muligt at komme ud af stressen igen.
Stress og stressbehandling er meget individuelt, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der passer til dig.
Viden og praksis inden for stresshåndtering og -forebyggelse peger på, at en sund livsstil, motion, afslapningsteknikker, støtte fra venner og familie kan have en gavnlig effekt. I nogle tilfælde kan det være en fordel at kombinere dette med et stressbehandlingsforløb eller terapi.
Vi har gode erfaringer med at inddrage flere forskellige fagligheder i Team Thauer, (stressbehandling, kropsterapi og hypnose f.eks.) for at skabe balance i både krop og sind.[1]
[1] Læs evt. mere i bogen Stress er også dit ansvar af Stressekspert Rikke Maj Thauer
Hvor kan du søge mere viden?
Hos disse danske kilder og organisationer kan du finde mere information om stressforebyggelse og håndtering:
- Sundhedsstyrelsen:
- Sundhedsstyrelsen i Danmark tilbyder information om sundhed og velvære, herunder stresshåndtering.
- Webside: Sundhedsstyrelsen
- Psykologisk Institut, Københavns Universitet:
- Instituttet kan have forskning og ressourcer om stress og psykologiske aspekter af stresshåndtering.
- Webside: Psykologisk Institut
- Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA):
- VFA tilbyder information og vejledning om arbejdsmiljø og kan have ressourcer om stress på arbejdspladsen.
- Webside: Videnscenter for Arbejdsmiljø
- Dansk Psykolog Forening:
- Dansk Psykolog Forening kan have information om psykologisk støtte og stresshåndtering.
- Webside: Dansk Psykolog Forening
- Bedre Psykiatri:
- Bedre Psykiatri er en forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med psykiske lidelser, herunder stressrelaterede lidelser.
- Webside: Bedre Psykiatr
- Stress | Psykiatrifonden
Sundhedsstyrelsen – pjece om stress